Traktorførere
20 december 2019

Vi søger faglærte til sæson 2020

Vi søger 2 faglærte landmænd med tiltrædelse ca. 01.03.2019 til planteavl og maskinstation. Du vil komme til at indgå i et team med vores faste medarbejdere i marken samt en medarbejder i stalden.

Hvis du er fleksibel med hensyn til vinterbeskæftigelse, vil der evt. kunne være tale om fast arbejde året rundt. Men vi er også interesseret, hvis det kun er for perioden indtil 1. oktober.

Du kommer til at tage del i de forskellige opgaver i marken, men skal også være indstillet på værkstedsarbejde, bygningsvedligehold mv. afhængig af sæsonen og vejrbetingelserne. Udenfor sæsonen kan der være enkelte dage, hvor du skal afløse i stalden. 

Du kan tilbyde at:

  • Arbejde selvstændigt, tage ansvar og være mødestabil
  • Samarbejde, men også accepterer lange arbejdsdage i eget selskab
  • Have ordenssans og forståelse for arbejdets udførelse
  • Være kundeorienteret og udføre et arbejde af høj kvalitet
  • Have flair for vedligehold af maskiner – gerne suppleret med mekanikeruddannelse
  • Have erfaringer med lignende arbejde (det er en fordel, at du har kendskab til gyllekørsel)
  • Have et godt humør, være pligtopfyldende, ansvarsbevidst og være klar på nye udfordringer
  • Helst være fyldt 20 år og have kørekort, og kendskab til kørsel med maskiner og brugen af GPS

Vi kan tilbyde:

  • En god arbejdsplads med nyere og moderne maskiner
  • Faste rammer og ordnede forhold for medarbejderne
  • En spændende hverdag med udfordringer
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og god omgangstone
  • Løn, pension, ferie mv efter gældende regler       

Normal arbejdstid er 37 timer, men du skal være helt indstillet på længere og skiftende arbejdstider i sæsonerne.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Lars Rasmussen tlf. 24 61 72 55 eller se mere på vores hjemmeside www.hasagergaard.dk eller følge os på Facebook.

Send din ansøgning på mail til: lr@hasagergaard.dk

 

Hasagergaard:

Hasagergaard er en planteavls ejendom hvorfra vi driver ca. 1.250 ha med almindelige salgsafgrøder.

Derudover drives maskinstation, hvor vi har vægt på gylleudbringning, såning, jordbehandling, sprøjtning, mejetærskning og halmpresning, samt totalpasninger. Vores kunder er vant til høj service, som skal vedblive.

Udover planteavl har vi også en rugeægsproduktion, hvor vi producerer ca. 7 mio. æg årligt fra 41.000 høns, samt lidt andre aktiviteter.