Første gang Hasagergaard nævnes var tilbage i 1400-tallet. Om gården dengang tilhørte Bidstrup Gods eller var selvstændig vides ikke. Men under Stavnsbåndet fra 1733 til 1800 tilhørte den Bidstrup Gods. Den blev købt fri i 1854 af Søren Jensen for 5000 rigsdaler. Hvilket omregnet til nuværende kroner svarer til 10.000 kr.
Søren Jensen var den første i slægten, som havde Hasager, inden Dolly og Lars købte den i 1991. Gården tilhørte samme slægt, Hasager, gennem 4 generationer.
I 1899 overtog Søren Marius Sørensen Hasagergaard efter sin far. Gården var på det tidspunkt på 4400 Alen, svarende til ca. 137 tønderland. Søren Marius' fætter ejede samtidig Torupgaard vest for Skjød, for hvem vi i dag kører gylle. Søren Marius Sørensen byggede det nuværende stuehus i 1912 på noget af soklen fra det gamle. Han var også manden, som søgte tilladelse hos Justitsministeriet om, at familienavnet måtte skiftes om til Hasager, hvilket der blev givet tilladelse til.
1932 forpagtede Søren Hasager gården af sin far. I 30' og 40'erne bestod gårdens mandskab af 4-6 personer i marken, 1 fodermester, nogle kale og familien selv. Fodermesteren boede i det lille hus for enden af alléen(rød cirkel), sammen med familien på 7 personer. Huset var uden varmt vand, bad og toilet, så der var das i haven.
I dag er der ligeledes 4-6 personer i marken, som dog driver 6 gange så meget plus maskinstation. Stadig en mand ved dyrene, med en forskel fra 30 høns, køer og svin til nu 44.000 høns.
I den gule cirkel var der frugthave bestående af ca. 200 frugttræer. I laden til højre i billedet(blå) var der hestestald, som senere blev delvist til kalekammer. Stalden øverst i den grønne cirkel var svinestald, mens den lidt større stald var kostald. De resterende bygninger var maskinhus, halmlade og hønsehus. 
Den lilla cirkel var området, hvor man avlede sumpbævere. Bæverne var hegnet ind i mosen og havde små betonhytter, at sove i. Det hænde dog, at de stak af til gadekæret i Skjød, hvilket ikke var særlig velligt, da de lavede store skader. Skindet blev solgt til København for gode penge, mens ingen på det tidspunkt ville spise bæverkød, så det blev solgt som andekød.
Op til 2. verdenskrig brugte den danske hær Hasagergaard til motorkontor, hvormed det store soveværelse blev inddraget, så obersten og senere en chefsergant havde det bedste værelse. Så måtte familien gøre plads. De menige boede enten i telte eller i rum i laden.
2. Verdenskrig gjorde ondt på familien Hasager, da tyskerne inddragede ejendommens bedste heste til krigen, som det skete på mange gårde. Det var hårdt, da hestene havde værdi som både trækkraft og kæledyr.
Efter krigen blev det bedre tider for landbruget og mekaniseringen kom også til Hasagergaard. Allerede i slutningen af 40'erne investerede man i en grå Ferguson.
En af tidens stærkeste traktorer med ca. 24 hestekræfter. I dag har ejendommens mindste 250 hk og den største over 400.
I 1954 forpagtede Axel og Lisbet Hasagergaard (på nær stuehuset) af familien Hasager. De drev gården frem til 1965, hvor de købte en gård nær Gjern.
I slutningen af 60'erne overtog Merete og Anders Frandsen Hasagergaard efter Meretes far Søren. De drev sammen gården med især en del Charolaiskøer. De havde desuden grise, høns, får og heste.
I 1981 tog familien Hasager til Norge på ferie, men allerede ved ankomsten til hotellet overrækkes nyheden om, at staldene hjemme på gården stod i brand, og dyrene løb vilde rundt i skoven. Anders Frandsen rejste øjeblikkeligt hjem igen, hvor han kunne erfare, at de fleste driftsbygninger og stalde var brændt ned, mens de fleste af dyrene var reddet af naboerne, som også husede dyrene efter branden. Stuehuset skades ikke ved branden.
Gården opførtes i årene efter med en betydeligt større kostald til 100 stk Charolaiskøer i bindestald med moderne udmugningsanlæg, kælvningsbokse og inddøres køresiloer. Dertil bygges en maskinlade og en kornlade.
Den 1. juli 1991 købte Lars og Dolly Rasmussen Hasagergaard af Anders og Merete Frandsen, som blev boede i stuehuset frem til 2001. Familien lejede ligeledes kostalden indtil 1992, og datteren havde hest i en del år efter.
Der hørte 68 hektar til ejendommen, hvoraf de 65 var agerjord.
I 1993 indsatte Dolly og Lars det første hold rugeægshøns i den tidligere kostald fra start 80'erne. Der var plads til ca. 6.000 høns. De andre driftsbygninger blev brugt til fedekvæg samt udlejning. Jorden blev drevet fra Frijsenborg Gods 7 km væk, hvor Lars var driftsleder.
1995 investerede Dolly og Lars i en Vestas vindmølle, der står ved Låsby, som lige nu er med i et projekt om udskiftning til nogle større møller.
2002 købte vi Mariehøj, som ligger nabo til Hasagergaard. Der hørte 22 ha til ejendommen. Bygningssættet blev lejet ud indtil 2011, hvor de blev solgt fra.
I 2006 udvidede vi æggeproduktionen, da vi byggede 2 nye hønsestalde på hver 2000 kvm. Produktionen bestod da af 26.000 høns, som lagde ca. 3 mio æg årligt.
2008 købte vi Andrealund, som var på 33 ha. Bygningssættet blev solgt fra kort tid efter. De 9 ha er løbende plantet til med juletræer. Det var samme år, som vi selv flyttede ind i stuehuset på Hasagergaard og startede maskinstation. Det blev til den første gyllevogn. Gårdbutikken/boden blev startet på her på gården samme år.
2010 stiftedes Høstcompagniet A/S i samarbejde med Rye Andersen fra Hadsten. Der var 2 mejetærskere og 3 bigballepressere i selskabet. Selskabet blev opløst i 2016 af praktiske årsager, og da vi selv nu har areal og kunder nok. Vi har overtog begge tærskere og to pressere.
2014 står det tredje hønsehus færdigt, og produktionen ligger nu på 44.000 høns og ca. 7,4 mio æg årligt.
2016 er også året, hvor vi har udvidet gårdbutikken med vores eget brand, "Dollys." Det er startet med "Dollys høne", som er Danmarks eneste rigtige suppehøne. Den vejer 3 kilo, har haft et langt liv i åbne stalde, hvor den har haft fri adgang til over 1.000 kvadratmeter, foder fra egne marker og vand. Derudover er der "Dollys lam" og "Dollys plaider", som kommer fra vores hyggelige lam, som afgræsser de kupperede arealer omkring gården.
Vi driver i dag ca. 800 ha inkl. forpagtninger i nærområdet.
Fortsættelse følger efterhånden som vi udvikler os. Vi takker for interessen og alle dem, som har været med undervejs. En stor tak skal lyde til Merete Frandsen, for at hjælpe med informationer og historier om gården.
